Svampebob og vennerne i Orlando

Orlando er ét stort løjserland med forlystelsesparker, hoteller, motorveje og fast food. Vi er meget mætte efter to dage her – og tjekker ud igen i morgen tidlig. Vi har brugt dagene i Universal Studios forlystelsesparker i selskab med Shrek, Svampebob, Spiderman, Simsons og hvad de nu hedder alle sammen. Sjovt, dyrt og meget amerikansk – men vi hyggede os!

Florida cruise control

Så er Syd- og Mellemamerika passé og vi er efter et grundigt tjek blevet lukket ind i Guds eget land. Miami South Beach er godkendt af de rutinerede strandtjekkere Solveig og Astrid. Flot sand og lækre bølger – dog ingen “dellefiner” – som Sole skrev i sin dagbog. Vi har lejet bil og har mænget os med Hummer trucks og Bently’er og set på the high life, som det udfolder langs barerne på strandboulevarden. Ingen tegn på økonomisk krise på de kanter. I morgen går turen over the Everglades til Napels på vestkysten.

De sidste dage i Costa Rica

I dag har vi plasket rundt i en lille sø ved et vandfald nær Montezuma. I træerne rundt om søen hang nogle halvstore sorte aber og brølede. Måske havde vi taget deres badesø? Sommerfulge i mange farver kon forbi og satte sig på klipperne, og i det hele taget er det imponerende som dyrelivet hele tiden kigger frem i de små områder hvor byerne er etabelret i kanten af junglen.

Vi sejlede hertil i går i en lille speedbåd (bare op på stranden – ingen anløbsbro), og på vejen stoppede vi for at se en havskilpadde, der tog sig en slapper i vandoverfladen. Bagefter kom vi, til især Solveigs store glæde, forbi en flok delfiner. Men da vi fortsat er uden eget kamera er her i stedet et billede af en iguan, der var ret vild med gedeost og avocado.

Nu er det desværre snart slut med jungle og strand her. Søndag tager vi videre til Florida, men det skal nok også blive sjovt. Og der kan vi få købt os et nyt kamera så vi ikke behøver at låne os frem mere. Vi er alle friske og nyder det hele meget KH til alle i DK – vi ses jo snart.

(PS. jo der ER farmand, der forsøger sig som surfer)

Vilde (bade)dyr

I dag gik turen til nationalparken i Manuel Antonio – hvor der skulle være en masse vilde dyr. Varmen var dog ved at slå os helt ned, så da vi kom til den her strand, sendte vi Peder videre for at finde de vilde dyr, mens vi tog os af badedyrene…

Vi mødte dog både vaskebjørne, aber og dovendyr – men der er stadig mangel på kamera, så det blev ikke dokumenteret. Vaskebjørnene hang ironisk nok ud ved bruseren på stranden! Jeg fedtede mig til at låne et kamera og sætte vores SD-kort i, så der er et par snapshot fra vandkanten.

Uden kamera (skrevet af Astrid)

Vi er kommet til en af de smukkeste steder på vores tur, og selvfølgelig er kameraet gået i stykker. Da vi var på stranden i dag, skulle far selvfølgelig tage nogle billeder og da mobilen ikke er helt god nok, måtte vi låne et kamera. Far spurgte et kærestepar, og de fandt da også kameraet frem, men da de skulle skifte memory-kortet, viste det sig at deres kamera ikke brugte det samme som os. Da vi havde været godt irriterede over den nyhed, kom fyren hen til os igen, og sagde, at hvis vi gav ham vores email adresse kunne vi da bare tage nogle billeder med hans kamera, og så skulle han nok sende os billederne, nu venter vi bare på billederne.

p.s. Der skulle egentligt ha´ været et billede men…

“Den rige kyst”

Costa Rica lever i den grad op til sit navn. Her er flot og frodigt (bananer, kaffe, mango, kokosnødder og alt muligt andet eksotisk), og dyrelivet er helt utroligt. Vi overnattede en enkelt nat i hovedstaden San José. En larmende og halvtrist by – så vi tog den første morgenbus ud til stillehavskysten. Vi er nu i Manuel Antonio på et skønt hostel med den flotteste udsigt over bjergene og havet. Stranden er sikker, og bølgene helt perfekte til body-surfing. Peder har udstyret pigerne med en oppustelig haj og et surfbrædt i børnestørrelse – og i eftemiddag tilbragte de 4 timer i bølgerne – praktisk talt uden stop. Vandet er 32 grader varmt og temperaturen lidt mere. Der er et fantastisk dyreliv omkring os. Pelikaner på stranden og store varaner, kolibrier, sommerfugle og gekko’er rundt om terrassen. Det giver mange nye nattelyde – som vi lyttede til i nat, mens vi vendte og drejede os i forsøget på at vænne os til tropevarmen igen. Her til aften tog vi en mojito til solnedgangen mens et par Hr. Nielson-aber svingede sig i en altan over vores hoveder. Desværre drog vores kamera i går sit sidste suk efter en tur på gulvet, så vi låner os frem og kigger rundt efter et nyt.

Fødselsdag lang væk hjemmefra

Jeg havde den mest fantastiske fødselsdag forleden i Chile. Blev vækket med hjemmelavede dannebrogsflag og serpentiner på en dag med høj sol og perfekt strandvejr. Gaverne var samlet gennem mange uger i Argentina – og jeg kunne genkende mange ting, jeg havde kigget på og kommenteret i boder og butikker. Øreringe, en broche, en taske, et krybbespil, stikkede handsker i lama-uld. Og ikke mindst – en blokfløjte. Jeg var kommet til at blære mig med, at jeg kunnne spille på sådan en, så nu regner familien med, at jeg tjener lidt håndører ved at spille mig frem på gader og stræder …

Vi tog på stranden, og sidst på dagen tog vi til Santiago, hvor vi skulle overnatte inden flyet til Costa Rica næste morgen. Familien inviterede på middag på Plaza Brazil med frit valg mellem alle desserterne – en skøn afslutning på en dejlig fødselsdag!

Rugbrød og søløver i Chile

Så fik vi sagt endeligt og vemodigt farvel til dejlige Argentina. Vi krydsede Andesbjergene i torsdags på vej til Paillaco i Chile, hvor Peders mors kusine Marianne sammen med Broder driver en mælkefarm med intet mindre end 3000 køer. Der er plads til store armbevægelser i Chile!

Vi havde nogle skønne dage på El Refugio, som farmen hedder. Yngste søn Mathias og hans farmile fra Tyskland var også på ferie, så der var fyldt godt op omkring spisebordet. Vi kastede os over Mariannes hjemmelavede rugbrød og nyder stadig godt af den pakke, vi fik med på den videre rejse.

I weekenden lånte vi en firehjulstrækker og familiens hytte ved søen. Vi badede, plukkede brombær i spandevis og lå ved bålet om natten og kikkede på mælkevejen – der er så mange stjerner på himlen her, at man bliver helt ør.

Stadig varme af den gæstfrihed, vi blev mødt af på El Refugio, er vi nu rejst nordpå til Viña del Mar ved kysten ud for Santiago de Chile. Her er Stillehav med store bølger og pelikaner. De kan dog ikke slå de søløver, vi oplevede i havnen i Valdivia længere sydpå. De svømmede op til fiskemarkedet, hvor fiskerne kastede afskårne fiskehoveder ud. Og som i et andet Kattegatcenter rullede de rundt, klappede med lufferne og greb fiskeaffaldet i luften. Men til forskel fra Kattegatcentret svømmede de tilbage i Stillehavet, når de havde fået nok!

Se flere billeder i fotoalbummet “Chile” i menuen til højre.

De sidste tyrolerdage i Argentina

Vi er nu taget til Bariloche, hvorfra vi torsdag tager videre til Broder & Marianne i Paillaco, Chile. Bariloche er hovedbyen i “Lake district”. Meget turistet, men også meget flot. Og vejret er blevet lidt varmere, så badning er skønt selvom vandet er halvkoldt.

Så til hest…

I dag stod den på ridetur op langs Rio Azul. Flere familiemedlemmer overvandt deres dødsangst for de stolte krikker, og efter en nervøs start kunne vi efterhånden slappe af og nyde den vuggende transport op langs med floden. Vi stoppede for at bade til frokost mens Dominique bålstegte kylling, som hans makker havde slagtet samme morgen. Solveig var ren Pippi Langstrømpe, og Astrid klarede både trav og galop. Nu er der så ømme balder og blå mærker som minder om endnu en herlig bjergtur. Om et par dage går turen videre til Chile.